Tesla - RBM FP1* FP2* FP3* UHM* NTD* Small Opals That's Amore (DK20473/2018)

Tesla er efter Lotus (mor) og Junior (far), begge hunde kan der læses meget mere om under pensioneret hunde. Hun er en utrolig dejlig, sød, rar, lærenem og smuk hund. Tesla flyttede ud til Jo-Ann, som jeg har kendt igennem mange år, og det har været det bedste match for dem begge. Jo-Ann har tidligere kun haft store hunde, men Tesla har overbevist hende om at der er meget hund i en lille størrelse. Tesla har sin helt egen hjemmeside: http://www.teslahunden.dk, den synes jeg i skal gå ind og kigge på, her står meget mere om deres store bedrifter sammen på kort tid. Hun ejes i samarbejde, og vi glæder os alle til der kommer små Tesla’er forhåbentlig i 2021. Tesla vil være den første af vores hunde, der vil blive godkendt til psykiatrisk servicehund, og ingen er i tvivl om at de 2 (Tesla og Jo-Ann) er skabt for hinanden, vi andre har dog den glæde, at få tit besøg af dem. Jeg er meget imponeret over deres sammenhold, og hvad det betyder for dem begge, og ikke en eneste gang har vi været i tvivl om, at Tesla bor det helt rigtige sted.

Tesla er øjenlyst fri, og patella 0/0, vægt ca. 7 kilo og 28 cm høj (længde 39cm)

* ikke officiel titel i Danmark

55534094_2383651898353483_14588631963108