Sommer - Small Opals Against All Odds (DK13695/2018)

HRJCH, BACH, MECH, 3x CACIB, 3X BIR og reserve BIG

Sommer er indbegrebet af livsglæde, hun har fået navnet Sommer fordi det var sommer for os fra den dag vi ankom til stævnemødet mellem Raina(mor) og Rudi(far) i Kroatien og helt indtil midt i august det år i Danmark. Det var en lang køretur uden andet end dieselstop, da Raina var højløbsk før vi kørte. Så derfor også Sommers stamtavle navn - Against All Odds, og der var stor glæde for os og Stipe som har faren, den dag vi vidste at der var hvalpe på vej.

Smuk, glad, legesyg og ekstrem kærlig er Sommer, hun er utrolig nem at bo sammen med og elsker alle mennesker man møder. Hun skulle have afsluttet en del titler inden første kuld, men Covid-19 satte en stopper for udstillinger i 2020, men så tager vi det senere.